Menu

Vellykket VIP arrangement.

image
sportK - tekst Michael Juncher - foto Ole Sørensen & Gert Blume
29. september 2020 kl. 10:08

Flot indvielse af det nye og dejlige fodboldanlæg i Kolding Nord

Officiel indvielse af Fynske Bank Arena

På dagen hvor KoldingQ skulle indvie det nye anlæg i Bramdrupdam, strålede solen mildt og dejligt over anlægget.

Helt fortjent i øvrigt, for der er lagt masser af arbejdstimer for at komme dertil. I tusindvis! På dagen kunne man se den nye flotte tribune, man kunne se flagene på de nye flagstænger, der vejrede for vinden. Man kunne se de to pavillioner, der er kommet til. Pavillioner, der indeholder rum til behandling samt gode forhold for TV, m.v.

Det var i dagens anledning Jacob Ville, byrådspolitiker for V, der fik æren af at klippe snoren. Mangler der noget? Ja, selvfølgelig gør der det. Hverken Rom eller Ringkøbing blev bygget på én dag. Men som bestyrelsesformand for KoldingQ Niels Sterndorff sagde..." Vi tager et hak ad gangen. Udenoms arealerne skal der gøres noget ved. Så er det perfekt. Og det bliver der gjort. Hen ad vejen"

Også selvfølgelig i samarbejde med en række gode sponsorer. Blandt andet Fynske Bank Arena, som også lægger navn til stedet. Og er hovedsponsor. Filialdirektør Morten Skov var til stede. Det er han tit. Godt for et samarbejde.

TIDLIGERE
 
Lene Terp og Peter Pedersen var der også. Man kan sige, at Lene Terp i sin tid lagde grunden for det hele med sin tilgang til trænergerningen og med sin rusken op i det, der skete i klubben. Det hele blev lidt meget mere professionelt, da hun kom. Senere kom Peter Pedersen til. Begge er tidligere cheftrænere for KoldingQ, og nu er det Anders Jensen, der med sin tilgang til spillet kan nyde nogle frugter af de to menneskers store arbejde. Lene Terp er i dag ansat hos Kolding Kommune i et tre-årigt projekt, hvor hun blandt andre ting arbejder med uddannelse af trænere. Peter Petersen var der som repræsentant for Winther Sport og Fritid, som har stået for anlæggelsen af kunststoffbanen, tribune og Goal Station. Det arbejde bringer ham ud i mange dele af Danmark og også i Norge. Han har drøntravlt. Mange klubber vil have en bane a la KoldingQ. Samt en Goal Station. Samtidig har han en fast aftale med AGF og AAB vedrørende træning af spillere i Goal Station.

AaB
 
Dagens gæst på banen var jo AAB. Allan Gaarde var der også. Som han sagde til denne skribent efter mødet..." Jeg er AaBér helt dybt inde i hjertet". Det er han. Og det var han. Som spiller var han med til at blive dansk mester og pokalvinder, og som sportsdirektør og topmand var han også med til at sætte sin hjerteklub på landkortet med et DM og en pokaltriumf. Han fortalte nogle spændende og sjove anekdoter fra sin tid som professionel i italienske Udinese. Her fik man en klar fornemmelse af, at der er forskel på at være spiller i Danmark contra Italien.

FORSIKRING
 
Endelig satte Susan Blindbæk Vestergaard også ord på det samarbejde, hendes arbejdsplads Gjensidige Forsikring, som er norsk baseret, har her i Danmark med kvindefodbolden. Kvindernes bedste liga hedder nemlig "Gjensidige Kvindeligaen", og Susan Vestergaard er ansvarlig for dette område. Hun berettede blandt andre ting, at siden de blev hovedsponsor for kvinderne og ligaen, har hendes arbejdsplads kun vundet på samarbejdet. I flere kunder og i et langt højere kendskab her i Danmark i forhold til, hvad Gjensidige Forsikring er for en størrelse. Det tyder på, at begge parter i forholdet tjener på det. Fortsæt dog endelig.

ANDERS JENSEN

Til sidst fik alle et indblik i en cheftræners involveren og tanker før en vigtig kamp. Cheftræner Anders Jensen fortalte lidt om dagens kamp. Gav os holdsopstillingen og forklarede, hvordan holdet var sat sammen til kampen, hvorfor og hvordan man gerne ville spille. Hvilke taktiske knapper han drejede på o.s.v.. Spændende! Og det skulle senere vise sig, at taktikken og strategien ikke var helt skæv. 5-0 vandt KoldingQ. Og det var jo ikke den mest skæve afslutning på en rigtig god dag på Fynske Bank Arena.

Så... vi kommer igen på onsdag til pokalkamp mod Fortuna Hjørring.

Niels Sterndorff sluttede VIP-mødet af.

- Vi vil helt op i toppen af dansk kvindefodbold. Og vi vil gøre alt for at det lykkes. Vi vil være de bedste, sagde Sterndorf.