Menu

Talent- og elitepolitik for KoldingQ

TALENT- OG ELITEPOLITIK FOR KOLDINGQ

 

Målgruppe
Vi definerer elitegruppen som klubbens 1. seniorhold. Træningsmængde 5-6 gange om ugen (svarende til 10-15 timer om ugen) incl. kompetencetræning, holdtræning, fysisk træning, mentaltræning og kost/ernæring.

Vi definerer talentgruppen fra U14 til og med U18 samt klubbens 2. seniorhold. Træningsmængde 4-9 gange om ugen (kan være flere idrætter, incl. idræt i skolen - svarende til 10-20 timer om ugen) stigende i forhold til alder/individ incl. kompetencetræning, holdtræning, fysisk træning, mentaltræning og kost/ernæring.

Vi definerer U5-U13 som børnefodboldgruppen. Træningsmængde 1-5 gange om ugen (kan være flere idrætter, incl. idræt i skolen - svarende til 5-10 timer om ugen) stigende i forhold til alder/individ incl.

FSK-samarbejdet fra U10-U13 er også en del af politikken – 40 årlige fælles fredagstræninger, hvor det er muligt for alle at dukke op. Der er brugerbetaling.

Formål
Formålet med politikken er at have en fælles reference og synliggøre hvordan vi skelner talent og elite. Det er med til at skabe PR for klubben og et signal om seriøsitet. Politikken skal sætte rammen for nye målsætninger på talent- og eliteområdet.

Prioritering
På det økonomiske og det ressourcemæssige områder har vi følgende prioritering:

 

Økonomisk har vi følgende prioritering

  • Elite
  • Talent
  • Børnefodbold
  • Bredde

Ressourcemæssigt har vi følgende prioritering

  • Talent
  • Elite
  • Børnefodbold
  • Bredde

 

 

Overordnede ansvarlig (ansvarlig for politikken)
Teamchefen i det sportslige team (bestyrelsesmedlem) har ansvaret for politikken.

Forankring i det daglige (ansvar for implementering af strategien)
Manageren har ansvaret for implementering for den del af strategien, som omhandler klubbens 1. og 2. senior

Talentchefen har ansvaret for implementering af den del af strategien, som omhandler talentgruppen og børnefodbolden.